Agerbæk  historier

 

Indhold

1. Agerbæk 1664 - 1900

2. Agerbæk 1900 - 1950

3. Skolevæsenet 1801 - 1945

4. Elektricitetsværket 1918 - 1930

5. Postvæsenet   

6. Rodebæk bomben   

7. Agerbæk Sportsforening             

1664 - 1900

I 1664 er der i Agerbæk registreret 4 gårde og 2 gadehuse (fattighuse), som var bygget til folk, der ikke var fæstere, de havde ingen jord, og som følge deraf var de meget fattige.

I 1668 var der 5 gårde fordelt i området ved bækken omkring kirkestien, så de havde vand til dyrene, mod nord op mod Nr. Agerbækvej var der opdyrket en stribe agerjord. Det formodes, at det var oplægget til byens navn, ager + bæk.

Det meste af egnen lå hen som hede, hist og her nogle buske og små forkrøblede træer, og vejene var bare nogle hjulspor.

 

I 1682 er der 5 gårde i Agerbæk, 3 gårde og et hus i Rodebæk, 6 gårde og 3 huse med jord i Debel, 1 gård i Ålunde.

 

Jorden tilhørte henholdsvis, Endrupholm, Nørholm, Varde hospital og Ribe Statshospital. I 1800 er en stor del af gårdene købt til selveje. I 1918 er der 7 gårde og 7 huse i Agerbæk.

I 1850 var der i Skads herred opdyrket 41 % af jorden, 59 % lå hen som hede og der var 0 % skov.

 

1900 - 1956

Omkring år 1900 begynder der at ske noget i Agerbæk, i Sønderbyen bygges en smedeforretning og i 1907 en brugsforening med en vindmølle så bønderne kunne få deres korn malet. Telefoncentralen etableres i 1917 med 16 abonnenter.

I 1904 var der 34 gårde og 6 huse.

I 1916 blev banen bygget, det blev starten på et nyt kapitel i byens historie. Der blev pludselig stor byggeaktivitet på nordsiden af banen.

I 1916 bliver tømmerhandlen og bageriet bygget og der startes en Andelskasse. I 1917 bygges hotellet, 1925 mejeriet, 1929 kirken, 1931 De gamles hjem og en ny brugsforening, 1935 vandværket.

Op gennem tyverne og trediverne blev der bygget mange beboelses-ejendomme og mange forretninger blev etableret.

I 1920 køber Ludvigsen en karetmagervirksomhed, hvor der senere bliver udvidet med møbelproduktion.

Indtil 1922 bestod vejene af markveje og grusveje, nogle steder kun af hjulspor. Efter 1923 begyndte man at tjære nogle af grusvejene.

I 1941 fik byen sin første læge, før den tid benyttede de fleste lægen i Fåborg, hvor en læge havde haft praksis siden 1898.

I 1950 var der i Skads herred opdyrket 75 % af jorden, 7 % lå hen som hede og der var 17 % skov.

I 1956 var der 50 gårde og 134 huse.

 

                               Skolevæsenet    1801 - 1945

Skolevæsenet startede i 1820, hvor der blev lejet en stue til skolebrug på en gård i Debel.

I 1843 blev der bygget en ny skole på Fåborgvej i Agerbæk. På grund af større børnetal blev der i 1867 oprettet en skolestue i Sønderbyen.

I 1871 blev der bygget en skole i Debel og i 1873 en skole i Rodebæk.

I 1901 var børnetallet så stort, at de små skoler ikke kunne klare det mere, så der blev bygget en helt ny og større skole på Debelvej, hvor den  nuværende skole ligger.

I 1942 blev der bygget en ny fløj med flere klasseværelser, skolekøkken, sløjdlokale, lærerindebolig og gymnastiksal med omklædning og baderum.

I december 1943 blev skolen beslaglagt af den tyske besættelsesmagt til indkvartering af tropper og senere til tyske flygtninge.

I juni 1945 blev skolen igen fri men i en meget sørgelig forfatning.

 Agerbæk Elektricitetsværk 1918 - 1930

 

                                                    

Mod slutningen af første verdenskrig så det ud til, at vinteren 1918-1919 ville blive en mørk vinter, da tilførslen af petroleum til landet svigtede på grund af krigen. Da der ikke fandtes elektricitet på egnen, var petroleum den vigtigste kilde til belysning. Højspændingsværket ved Karlsgårde, som skulle drives med vandkraft, var ikke færdigbygget, og arbejdet var standset på grund af materialemangel.

Nogle initiativrige folk i byen besluttede at undersøge, om det var muligt at starte et lavspændingsværk og henvente sig til ingeniør Bjerre Askov for at få en vurdering af projektet. Han vendte tilbage med den besked, at der fandtes så meget materiale, at det kunne lade sig gøre, men det ville blive dyrt. I juli måned 1918 blev der holdt stiftende generalforsamling, og her enedes man om at bygge et elværk.

Der blev nu indhentet tilbud. Grunden kostede 450,00 kr. Bygningen og værket 57.268,50 kr. Der blev også købt en vindmølle og en lokomobil (dampmaskine), hvor der skulle fyres med tørv. Da værket stod færdigt, var der lånt 65.000 kr. i Sydjysk Landmandsbank og 20.000 kr. i Agerbæk Andelskasse. Ingvard Bertelsen blev ansat til at passe værket mod en betaling på 85 øre i timen. Strømmen blev udelukkende brugt til belysning, og værket blev lukket ned kl. 22.00, efter at der var blevet blinket med lyset tre gange. Hvis man havde fest var det muligt mod betaling at fortsætte driften noget længere.

Da der efter 1. verdenskrigs afslutning kom olie til landet, forsøgte man sig med en forbrændingsmotor som drivkraft. Men driften blev  aldrig rentabel, og på generalforsamlingen den 1. februar 1928 blev det vedtaget at lukke værket og sælge bygningen. Herefter overtog transformatorforeningen ledningsnettet, og strømmen blev nu leveret fra Karlsgårdeværket, som havde startet produktionen i efteråret 1921.

Elværket skulle nu afvikles. Der blev et underskud på ca. 50.000 kr., som skulle fordeles mellem andelshaverne. En del af dem kunne ikke betale det beløb, der blev dem pålagt, så der måtte flere omregninger til.

En aftager, Købmand Niels Christian Nielsen, som var blevet pålagt at betale 814,94 kr. påstod at han aldrig var blevet andelshaver. Han købte ejendommen med indlagt elektricitet, havde betalt for den forbrugte strøm, men aldrig meldt sig ind i foreningen eller deltaget i nogen generalforsamling. Han tabte sagen i byretten, ankede derefter til landsretten, hvor han blev frifundet, og Elværket blev pålagt at betale sagens omkostninger på 80 kr.

Ved en generalforsamling den 17. december 1930 blev elværket afviklet.

Under besættelsen, fra januar 1944 til februar 1945 blev bygningen brugt som lazaret af de tyske soldater som var stationeret i byen. Derefter blev bygningen brugt til beboelse indtil den blev nedrevet i 2009.

Postvæsenet

                                                      

                       

Postvæsenet var i starten meget primitivt, og folk sendte kun få breve, der udkom kun to aviser med titlerne Varde Avis og Ribe Amtstidende, det var små 4 sidede blade, der udkom 3-4 dage om ugen.

Postgangen til Varde var kun en gang om ugen, en ældre husmand fra Rodebæk besørgede postgangen, han gik hjemmefra mandag formiddag først til Debel derefter tilbage gennem Agerbæk og Rodebæk til Fåborg Kro hvor der var postsamlingssted. Sådan var der et sted i hver by, han kom igennem. Fra Fåborg gik turen videre til Autrup, Årre og Roust. Mellem Roust og Varde havde han en overnatning på en kro, tirsdag morgen gik han så det sidste stykke til Varde Posthus. Derefter gik turen hjemad, om sommeren kunne han i heldigste tilfælde nå til Rodebæk samme dag ellers havde han en overnatning i en by på ruten. Onsdag skulle han så til Debel med de sidste postsager.

I 1869 blev sognerådet af Ribe stift amt pålagt at foranstalte postgang to gange ugentlig. Efter nogle år blev der en ordning hvor posten blev kørt fra Varde til den vestligste gård i sognet. Fra 1893 blev der ansat 5 landposte i sognet, 3 udgik fra Fåborg og 2 fra Agerbæk, og den kørende post bragte nu sagerne helt til Agerbæk.

Omkring 1900 kørte den første post- og personbefordring fra Varde over Årre til Fåborg med hestevogn. I 1912 gav Amtsrådet den første bevilling til kørsel med automobil med den klausul, at der blev vist den største hensynsfuldhed over for andre vejfarende. Ruten blev nu forlænget til Agerbæk. Automobilen havde plads til et par passere, og det var begyndelsen til den senere udvikling af rutebiltrafikken.

I september 1927 får postkører Aage Sørensen tilladelse til at køre rutebil mellem Varde - Fåborg og Agerbæk. Rutebilen blev fragtet over Varde å på en træpram et sted mellem Varde og Marbæk.

Da Grindsted-Bramming banen blev anlagt i 1916, blev posten leveret med tog til et postkontor som lå i stationsbygningen

 Rodebæk Bomben

Den 16. januar kom et engelsk bombefly flyvende lavt over Rodebæk området, det kom fra Vrenderup-siden. Flyet var enten forfulgt af en tysk natjager eller havde maskinskade.

For at lette lasten havde den undervejs smidt nogle brandbomber, som landede på markerne.

Den sidste brandbombe landede på høloftet på Fåborgvej 113 ejet af Niels Timmermand. Det var heldigvis en forsager, så det eneste, der skete, var at der blev hul i taget.

Til sidst smed den en sprængbombe på 2000 kg, som landede på marken ved gården Fåborgvej 64, der var ejet af Mathis Mathiasen, gården blev totalskadet.

En datter på gården Anna Olsen, født Mathiasen, hørte støj og ville ud og se, hvad der skete, lige da bomben sprang.

Hun blev hårdt kvæstet, da hun blev ramt af den splintrede yderdør, hun fik kraniebrud, brækkede en arm og mistede synet på det ene øje.

Tre andre gårde, der lå tæt ved, blev svært beskadiget, og mange gårde og huse i området fik vinduer og døre ødelagt samt sætningsskader.

Selv helt i Agerbæk blev en del vinduer ødelagt.

Agerbæk Sportsforenings historie

Så tidligt som i 1905 eksisterede der en boldklub i Agerbæk og det er da også denne som er moderforeningen til den nu kendte Agerbæk Idrætsforening. Nedskrevne beretninger om boldklubbens historie finder vi ikke før i 1917, men den første bestyrelse har formodentlig haft følgende udseende: Vilhelm Thomsen Niels Nielsen Niels Thomsen, Adolf Damgaard og Chr. Jensen. På en generalforsamling i foråret 1917 vedtog man for fremtiden at føre protokol over klubbens liv og levned, og det gør straks arbejdet meget lettere for os som skal skrive dens historie.

På denne generalforsamling tog boldklubben i øvrigt navneforandring til Agerbæk Sportsforening og man valgte Aksel Pedersen til formand medens de øvrige bestyrelsesmedlemmer blev Anders Andersen, Marius Jensen, Lars P. Hansen og Poul Poulsen. Læserne bedes her lægge mærke til navnet Anders Andersen som i 1917 var klubbens sekretær og i dag er dens formand. Han har lige siden siddet i Agerbæks bestyrelse på forskellige pladser og det er med god grund at man i foreningen regner ham for en af sine mest betydende ledere gennem tiderne.

Den i 1917 nedsatte bestyrelse var på mange måder til gavn for foreningen; det indførte forslag om at føre protokol er et ganske godt eksempel, idet der nu kom orden i alle detaljer. Foreningen antog hurtig præget af en velledet enhed, og det gode bestyrelsesarbejde smittede også hurtig af på de sportslige resultater. Inden længe havde AIF placeret sig som den stærkeste af omegnens klubber og i resultatmæssig henseende manifesterede dette sig klarest i 1922 da foreningens kamphold vandt den sydjyske turnerings vandrepokal til ejendom. Man havde vundet den tre år i træk, 1920, 1921, 1922 med følgende mandskab: Martin Nielsen, Chr. Varming, Anders Andersen, Peter Hansen, Johs. Jacobsen, Peter Bertelsen, Laust Varming, Aksel Pedersen, Peter Kristensen, Hans Kristensen, Marinus Nielsen. I det hele taget blev 1922 et gennembruddets år på mange forskellige områder. Agerbæk Idrætsforening blev da ”selvejer” og at en så relativ lille forening kunne fremvise et baneanlæg der kvit og frit tilhørte foreningen selv var den gang en meget stor sjældenhed. Dette, plus den sportslige fremgang bevirkede at man tog mod til sig og indmeldte sig i JBU.

På dette tidspunktvar JBU ikke det samme imponerende foretagende som i dag og da Agerbæk gjorde sin entre i unionen, blev den hilst med glæde for med den ny forening kunne man oprette en kreds, hvor rejseudgifterne ikke var alt for store. Ganske vist omfattede den kun fire hold – Agerbæk inklusive – nemlig Bramminge Grindsted og Brande.

Omkring1932 fik foreningen sit nuværende navn og samtidig meldte den sig ind i JABU, Jysk Amatør Bokse Union, men boksning udgik dog af foreningens program under krigen.

I 1934 spillede Agerbæk sig op i A rækken med følgende hold: N. Th. Pedersen, Jørgen Kristensen, Anders Andersen, Hans Nielsen, Halvor Jacobsen, Richard Mikkelsen, Chr. Damgaard, Regner Pedersen, Richard Johansen, Magnus Pedersen og Aksel Pedersen. Dette første ophold i A rækken kom til at strække sig over fem år og det var egentlig ganske godt præsteret af Agerbæk, som hele tiden måtte føre en forbitret kamp for at holde sig i rækken. I 1939 gik det dog galt, foreningen måtte tilbage til B rækken indtil 1945 hvor den på Bramminge stadion besejrede Ribe med 3-2 i en kvalifikationskamp, og dermed havde foreningen erobret sin tabte A – rækkeposition tilbage.

Fra foreningens arkiv henter vi dette lille udsnit af et referat om den kamp.

Ca. 100 tilskuere fra Ribe og vel lige så mange fra Agerbæk var i går taget til Bramminge for at se kampen mellem de to byers B-hold om ret til at spille i A-rækken fra næste sæson. Resultatet blev en fortjent sejr til Agerbæk på 3-2 efter at Ribe havde vundet første halvleg 2-0. De to hold havde hver en halvleg i første dominerede Ribe og præsterede virkelig mange pæne ting. For begge hold gjaldt det dog at nerverne ikke kunne komme i ro. I anden halvleg overtog Agerbæk helt spillet og spillede sig efterhånden i den grad op, at Ribe i visse perioder var nedspillet, og kun eminent arbejde af det bagerste forsvar redde Ribe fra et større nederlag. Hos Agerbæk lagde man især mærke til en svag målmand og en solid stopper. Angrebet var både levende og farligt. I det hele taget stod Agerbæk over Ribe både i taktisk og teknisk henseende. Man kunne se det var et hold der var godt sammentømret. Der var ingen vaklen i rækkerne. Solidt holdarbejde helt igennem skaffede Agerbæk i A-rækken og de skal nok vide at klare sig deroppe. Holdet der fik disse pæne ord med på vejen af et lokalt Ribe-blad havde følgende opstilling: Poul Kristensen, Jørgen Kristensen, Jørgen Brandt, Chr. Bertelsen, Villy Andersen, Ove Jensen, Knud Ejnar Andersen og Carl Emil Nielsen. Samtidig kunne foreningen også melde om fremgang i bredden og allerede fra næste år blev et nyt B-hold tilmeldt og ligeledes et hold til JBUs juniorrække. Det sidste havde man i øvrigt allerede tre år senere meget glæde af idet det blev kredsvindere. Siden oprykningen til A-rækken har Agerbæk Idrætsforening ikke haft svært ved at begå sig i den højere række. Der er netop i øjeblikket en glædelig kvalitet over alle klubbens tre JBU-hold; ved efterårsturneringens afslutning 1951 lå A-holdet således klart på førstepladsen i kreds 52 med 16 points for 9 kampe og det skulle således have en stor chance for et kredsmesterskab og en eventuel oprykning. B-holdet ligger på tredjepladsen i sin kreds og den samme placering indtager juniorholdet.

Den største begivenhed fra de senere år må utvivlsomt være stadionindvielsen, der foregik den 3. juli 1950. Det nye idrætsanlæg der havde været under arbejde i fire år og trænings og opvisningsbanen fremstod da også som noget af det bedste i hele Vestjylland. Endnu mangler et klubhus, men man håber inden længe at kunne afhjælpe dette store savn. Samtidig med stadionindvielsen indviede Agerbæk Idrætsforening også sin nye fane. Under krigen opbevaredes den gamle på Agerbæk hotel, men tyskerne fandt den her og skar den i stykker.