Agerbæk´s historie
Indhold
1. Agerbæk 1664 - 1900
2. Agerbæk 1900 - 1950
3. skolevæsenet 1801 - 1945
4. Elektricitetsværket 1918 - 1921
5. Postvæsen
6. Jeppe Nielsen Hermansen
1664 - 1900
I 1664 er der i Agerbæk registreret 4 gårde og 2 gadehuse (fattighuse) som var bygget til folk der ikke var fæstere, de havde ingen jord og som følge deraf var de meget fattige.
I 1668 var der 5 gårde fordelt i området ved bækken omkring kirkestien, så de havde vand til dyrene, mod nord op mod Nr. Agerbækvej var der opdyrket en stribe agerjord. Det formodes at det var oplægget til byens navn, ager + bæk.
Det meste af egnen lå hen som hede, hist og her nogle buske og små forkrøblede træer, og vejene var bare nogle hjulspor.
I 1682 er der 5 gårde i Agerbæk, 3 gårde og et hus i rodebæk, 6 gårde og 3 huse med jord i Debel, 1 gård i Ålunde.
Jorden tilhørte henholdsvis, Endrupholm, Nørholm, Varde hospital og Ribe Statshospital. I 1800 er en stor del af gårdene købt til selveje. I 1918 er der 7 gårde og 7 huse i Agerbæk.
I 1850 var der i skads herred opdyrket 41 % af jorden, 59 % lå hen som hede og der var 0 % skov.
1900 - 1956
Omkring år 1900 begynder der at ske noget i Agerbæk, i Sønderbyen bygges en smedeforretning og i 1907 en brugsforening med en vindmølle så bønderne kunne få deres korn malet. Telefoncentralen etableres i 1917 med 16 abonnenter.
I 1904 var der 34 gårde og 6 huse.
I 1916 blev banen bygget, det blev starten på et nyt kapitel i byens historie. Der blev pludselig stor byggeaktivitet på nordsiden af banen.
I 1916 bliver tømmerhandlen og bageriet bygget og der startes en Andelskasse. I 1917bygges hotellet, 1925 mejeriet,1929 kirken, 1931 de gamles hjem og en ny brugsforening, 1935 vandværket.
Op gennem tyverne og trediverne blev der bygget mange beboelsesejendomme og mange forretninger blev etableret.
I 1920 køber Ludvigsen en karetmagervirksomhed hvor der senere bliver udvidet med møbelproduktion.
Indtil 1922 bestod vejene af markveje og grusveje, nogle steder kun af hjulspor. Efter 1923 begyndte men at tjære nogle af grusvejene.
I 1941 fik byen sin første læge, før den tid benyttede de fleste lægen i Fåborg hvor en læge havde haft praksis siden 1898.
I 1950 var der i Skads herred opdyrket 75 % af jorden, 7 % lå hen som hede og der var 17 % skov.
I 1956 var der 50 gårde og 134 huse.
Skolevæsenet 1801 - 1945
Skolevæsenet startede i 1820, hvor der blev lejet en stue til skolebrug på en gård i Debel.
I 1843 blev der bygget en ny skole på Fåborgvej i Agerbæk. På grund af større børnetal blev der i 1867 oprettet en skolestue i Sønderbyen.
I 1871 blev der bygget en skole i Debel og i 1873 en skole i Rodebæk.
I 1901 var børnetallet så stort at de små skoler ikke kunne klare det mere, så der blev bygget en hel ny og større skole på Debelvej hvor den nuværende skole ligger.
I 1942 blev der bygget en ny fløj med flere klasseværelser, skolekøkken, sløjdlokale, lærerindebolig og gymnastiksal med omklædning og baderum.
I december 1943 blev skolen beslaglagt af den Tyske besættelsesmagt til indkvartering af tropper og senere tyske flygtninge.
I juni 1945 blev skolen igen fri men i en meget sørgelig forfatning.
Elektricitetsværket 1918 - 1921
I 1918 var der pga. 1. verdenskrig mangel på petroleum, som dengang blev brugt til belysning.
Opførelsen af Karlsgårdeværket (vandkraft) var standset pga. materialemangel. Det blev derfor besluttet at opføre et elektricitetsværk med en husmølle som drivkraft, det kostede i alt 85.000 kr.
Den første vinter blev der også lejet et lokomobil, hvor der blev fyret med tørv. Der blev kun leveret strøm til kl. 22.00
Efter krigen kom der olie til landet igen og der blev forsøgt med en motor som drivkraft, men driften var for dyr. Derfor overgik ledningsnettet til transformatorforeningen da Karlsgårdeværket kom i gang i 1921.
Agerbæk elværk blev nedlagt i 1921 med et underskud på 50.000 kr.
Postvæsen
Postvæsenet var i starten meget primitiv, og folk sendte kun få breve, der udkom kun toaviser med titlerne Varde Avis og Ribe Amtstidende, det var små 4 sidet blade der udkom 3-4-dage om ugen.
Postgangen til Varde var kun en gang om ugen, en ældre husmand fra Rodebæk besørgede postgangen, han gik hjemmefra mandag formiddag først til Debel derefter tilbage gennem Agerbæk og Rodebæk til Fåborg Kro hvor der var postsamlingssted. Sådan var der et sted i hver by han kom igennem. Fra Fåborg gik turen videre til Autrup, Årre og Roust. Mellem Roust og Varde havde han en overnatning på en kro, tirsdag morgen gik han så det sidste stykke til Varde Posthus. Derefter gik turen hjemad, om sommeren kunne han i heldigste tilfælde nå til Rodebæk samme dag ellers havde han en overnatning i en by på ruten. Onsdag skulle han så til Debel med de sidste postsager.
I 1869 blev sognerådet af Ribe stift amt pålagt at foranstalte postgang to gange ugentlig. Efter nogle år blev der en ordning hvor posten blev kørt fra Varde til den vestligste gård i sognet. Fra 1893 blev der ansat 5 landposte i sognet, 3 udgik fra Fåborg og 2 fra Agerbæk og den kørende post bragte nu sagerne helt til Agerbæk.
Omkring 1900 kørte den første post og personbefordring fra Varde over Årre til Fåborg medhestevogn. I 1912 gav Amtsrådet den førstebevilling til kørsel med automobil med den klausul at der blev vist den største hensynsfuldhed over for andre vejfarende. Ruten blev nu forlænget til Agerbæk. Automobilen havde plads til et par passere og det var begyndelsen til den senere udvikling af rutebiltrafikken.
I september 1927 får postkører Aage Sørensen tilladelse til at køre rutebil mellem Varde - Fåborg og Agerbæk. Rutebilen blev fragtet over Varde å på en træpram et sted mellem Varde og Marbæk.
Da Grindsted-Bramming banen blev anlagt i 1916 blev posten leveret med tog til et postkontor som lå i stationsbygningen.
Jeppe Nielsen Hermansen
Født i Agerbæk d. 4.2.1852
Død i Agerbæk d. 27.4.1917
Gården lå på Nørregade 4 Agerbæk hvor Jan Mikkelsen har autoværksted. Jeppe Lærte i sin ungdom tømrer og murerhåndværket og dreven en tidforretning samtidigmed ejendommen, men denne krævede snart al hans tid og arbejdskraft. Det sidste byggearbejde han udførte var Mads Jepsens gård i Nørre Agerbæk. Dog blev vintertiden benyttet til snedkerarbejde. Han lavede bl.a. en del klædeskabe. Gården brændte ved lynnedslag den 16-10-1903. Det var en meget dramatisk brand, idet næsten hele besætningen indebrændte. Branden skete ved middagstid. Jeppe stod i hestestalden da lynet slog ned og antændte gården, han fik et chok men kom sig hurtigt og ilede ind for at se hvordan det gik familiens øvrige medlemmer. Han fandt sin hustru bevidstløs i sovekammeret og fik hende båret ud og i sikkerhed. En nabo, Kresten "Lokkemand" kom til og fandt en af døtrene Kirsten bevidstløs i køkkenet. Hende fik han hjulpet ud af vinduet, hvor der var kommet en anden nabo til. Denne blev ramt i hovedet af nedstyrtende sten fra skorstenen men blev dog ikke værre medtaget end han kunne bære Kirsten i sikkerhed. Kresten ilede ud i stalden, hvor det lykkedes ham at få to køer ud inden taget skred og al redning var umulig. Kresten modtog en stol med sølvplade og inskription af brandforsikringen for sin snarrådige handling. Før branden lå gården meget tæt ved landevejen men forsikringsselskabet gav tilladelse til at gården måtte flyttes længere bort fra vejen. Tilladelsen blev kun givet fordi branden var opstået ved lynnedslag. Det var ellers den gang lov at en bygning efter brand skulle bygges på samme plads. Jeppe tog ikke megen del i det offentlige liv, men han var en tid medlem af brugsforeningens bestyrelse. Den daværende uddeler Bøgesvang har meddelt følgende om en forhandling der førte som spiritusbevilling til brugsforeningen. Jeppe stemte imod med den motivering at det ville være gavnligt for et mindre spiritusforbrug om det ikke fandtes i den forretning hvor man købte sine andre varer, thi så kunne der ikke være nogen forpligtelse til altid at have brændevin i huset, hvilket det var skik på egnen så enhver gæst kunne blive budt ind på en dram og en bid brød. Jeppe Hermansen afstod gården den 22. november 1915. Gården blev ikkelandbrugsejendom mere. Gårdslagtere købte den, besætningen og redskaber blev solgt og jorden udstykket. Slagter Anton Jørgensen købte bygningerne og haven matr. nr. 1y. Tømmerhandler Nielsen fra Gørdingkøbte et jordstykke ved Starupvej som byggeplads foren tømmerhandel, der blev bygget det følgende år 1916 matr. nr. 1v. Her drev han tømmerhandel i flere år, som filial til forretningen i Gørding. Den senere tømmerhandler i Ansager Kristian Fogstrup var bestyrer. En stor del af resten af jorden blev solgt til manufaktur- handler Hansen fra Lunderskov, der ville være "jordspekulant" idet han opkøbte hele arealet vest for Starupvej, der kunne udstykkes til byggepladser. Ved salget af gården beholdt Jeppe en grund ved Starupvej matr. nr. 1i, hvor han opførte et hus til beboelse. Der boede han sammen med sin kone til sin død. Ane Marie boede der til 1. november 1940, hvor hun flyttede til " De gamles hjem" i Agerbæk.
