Skolevæsenet 1801 – 1945

                              

Skolevæsenet startede i 1820, hvor der blev lejet en stue til skolebrug på en gård i Debel. I 1843 blev der bygget en ny skole på Fåborgvej i Agerbæk. På grund af større børnetal blev der i 1867 oprettet en skolestue i Sønderbyen. I 1871 blev der bygget en skole i Debel og i 1873 en skole i Rodebæk.

Debelvej 58. Debel gamle skole opført i 1871.

I 1901 var børnetallet så stort, at de små skoler ikke kunne klare det mere, så der blev bygget en helt ny og større skole på Debelvej, hvor den  nuværende skole ligger.

I 1942 blev der bygget en ny fløj med flere klasseværelser, skolekøkken, sløjdlokale, lærerindebolig og gymnastiksal med omklædning og baderum. I december 1943 blev skolen beslaglagt af den tyske besættelsesmagt til indkvartering af tropper og senere til tyske flygtninge. I juni 1945 blev skolen igen fri men i en meget sørgelig forfatning.