Mod slutningen af første verdenskrig så det ud til, at vinteren 1918-1919 ville blive en mørk vinter, da tilførslen af petroleum til landet svigtede på grund af krigen. Da der ikke fandtes elektricitet på egnen, var petroleum den vigtigste kilde til belysning. Højspændingsværket ved Karlsgårde, som skulle drives med vandkraft, var ikke færdigbygget, og arbejdet var standset på grund af materialemangel. Nogle initiativrige folk i byen besluttede at undersøge, om det var muligt at starte et lavspændingsværk og henvendte sig til ingeniør Bjerre Askov for at få en vurdering af projektet. Han vendte tilbage med den besked, at der fandtes så meget materiale, at det kunne lade sig gøre, men det ville blive dyrt. I juli måned 1918 blev der holdt stiftende generalforsamling, og her enedes man om at bygge et elværk. Der blev nu indhentet tilbud. Grunden kostede 450,00 kr. Bygningen og værket 57.268,50 kr. Der blev også købt en vindmølle og en lokomobil (dampmaskine), hvor der skulle fyres med tørv. Da værket stod færdigt, var der lånt 65.000 kr. i Sydjysk Landmandsbank og 20.000 kr. i Agerbæk Andelskasse. Ingvard Bertelsen blev ansat til at passe værket mod en betaling på 85 øre i timen.
Strømmen blev udelukkende brugt til belysning, og værket blev lukket ned kl. 22.00, efter at der var blevet blinket med lyset tre gange. Hvis man havde fest var det muligt mod betaling at fortsætte driften noget længere. Da der efter 1. verdenskrigs afslutning kom olie til landet, forsøgte man sig med en forbrændingsmotor som drivkraft. Men driften blev aldrig rentabel, og på generalforsamlingen den 1. februar 1928 blev det vedtaget at lukke værket og sælge bygningen. Herefter overtog transformatorforeningen ledningsnettet, og strømmen blev nu leveret fra Karlsgårdeværket, som havde startet produktionen i efteråret 1921. Elværket skulle nu afvikles. Der blev et underskud på ca. 50.000 kr., som skulle fordeles mellem andelshaverne. En del af dem kunne ikke betale det beløb, der blev dem pålagt, så der måtte flere omregninger til. En aftager, købmand Niels Christian Nielsen, som var blevet pålagt at betale 814,94 kr. påstod, at han aldrig var blevet andelshaver. Han købte ejendommen med indlagt elektricitet, havde betalt for den forbrugte strøm, men aldrig meldt sig ind i foreningen eller deltaget i nogen generalforsamling. Han tabte sagen i byretten, ankede derefter til landsretten, hvor han blev frifundet, og Elværket blev pålagt at betale sagens omkostninger på 80 kr. Ved en generalforsamling den 17. december 1930 blev elværket afviklet. Under besættelsen, fra januar 1944 til februar 1945 blev bygningen brugt som lazaret af de tyske soldater som var stationeret i byen. Derefter blev bygningen brugt til beboelse indtil den blev nedrevet i 2009.
